Kommentarer er velkomne, men ikke spam

Udgivet den af
2

Man har altid været velkommen til skrive kommentarer til indlæggene her på skatal.dk’s blog, men i de sidste par dage er bloggen blevet bombarberet med flere hundrede spamkommentarer som på engelsk forsøgte at reklamere for forskellige produkter.

Det er jeg blevet grundigt træt af, så nu skal man for at kunne lave en kommentar først besvare en såkaldt captcha i form af et simpelt regnestykke som er skrevet på dansk. Det regner jeg med er nemt for bloggens dansksprogede læsere, men umuligt for spamrobotterne som er på spil, så jeg fremover bliver fri for de uønskede spamkommentarer.

For de teknisk interesserede kan jeg oplyse at jeg har brugt Captcha-plugin’et til WordPress. Det var ikke oversat til dansk, så det har jeg selv gjort. Oversættelsesfilerne er captcha-da_DK.po og captcha-da_DK.mo. Alle er velkomne til at bruge disse hvis de har lyst.

XBoard på dansk

Udgivet den af
Svar

Jeg har netop oversat den kommende version 4.6 af Xboard til dansk. Den nye version vil indeholde flere interessante nye ting, og heriblandt altså også mulighed for oversættelse til andre sprog som for eksempel dansk.

Xboard kan bl.a. bruges til at spille skak mod computere og på skakservere som for eksempel FICS og ICC. Men det kan ikke bruges til Dansk Skak Union’s skakserver, da denne bruger en hemmelig egenudviklet protokol for kommunikationen mellem klientprogram og server. DSU led velsagtens af NIH-syndromet da man postede en masse penge i at udvikle noget nyt og i bedste fald middelmådigt.

Interesserede kan indtil den nye version af Xboard udgives, finde den danske oversættelse i form af en .po-fil på translationproject.org. Kommentarer til oversættelsen er meget velkomne.

Man kan ikke bare spille almindelig skak, men også spille et utal af skakvarianter med Xboard.

Jeg har ikke oversat navnene på varianterne endnu, da jeg ingen ide har om hvad der allerede bruges på dansk. Hvis der er nogen som spiller nogle af de følgende varianter, vil jeg meget gerne vide hvad de kalder spillet på dansk:

fairy, Seirawan, wild castle, Superchess, no castle, crazyhouse, knightmate, bughouse, berolina, Shogi (9×9), cylinder, xiangqi (9×10), shatranj, courier (12×8), makruk, Great Shatranj (10×8), atomic, falcon (10×8), two kings, Capablanca (10×8), 3-checks, Gothic (10×8), suicide, janus (10×8), give-away, CRC (10×8), losers, grand (10×10), Spartan.

Der er en meget kort beskrivelse af nogle af disse skakvarianter i online-manualen.

Og hvad kaldes følgende briktyper på dansk:

elephant, cannon, archbishop, chancellor, warlord, general, lieutenant, captain.

Til forvandling af brikker mangler jeg oversættelse af udtrykkene:

promote, demote, defer.

Beregningssiderne skifter til Ajax-teknik

Udgivet den af
Svar

Jeg har brugt en del af den forløbne weekend på at opfriske mit før temmelig begrænsede kendskab til JavaScript med henblik på at opdatere beregningssiderne til brug af den såkaldte Ajax-teknik.

Hidtil har beregnssiderne virket på den måde at ens broswer har sendt indholdet af input-formularen til skaktal.dk-serveren når man har trykket på “Beregn”-knappen, og så fået en ny webside retur fra serveren til at vise med resultatet af beregningen i stedet for den aktuelle side. Da resultatet således teknisk set har været en ny side, har det betydet at sidens position i browservinduet er ændret, så toppen af siden er blevet vist efter hver beregning såfremt hele siden ikke kan være i broswervinduet på en gang.

Med brug af Ajax (asynkron opdatering med JavaScript) vil browseren stadig sende indholdet af input-formularen til severen når man trykker på “Beregn”, men nu vil serversvaret ikke være en ny side, men vil være data til at opdatere den eksisterende side. Den synlige forskel for brugerne vil være at sidens position i browservinduet ikke længere ændres unødig, samt at browserens tilbage-knap ikke vil gå tilbage til sidens indhold fra før man trykkede “Beregn”, men til den side som blev vist før man gik til pågældende beregnsside.

Hvis man bruger en browser uden JavaScript, eller hvis man har slået JavaScript fra, vil alt virke som før med indlæsning af en ny side ved hver beregning.

Jeg har foreløbig lavet ændringen på siden til beregning af Elo-rating. De øvrige beregningssider vil blive opdateret med Ajax om kort tid hvis der ikke bliver rapporteret om nogen problemer eller kommer negative kommentarer i øvrigt i mellemtiden.

Jeg valgte at bruge det populære JavaScript-bibliotek jQuery til at simplificere koden og tage sig af forskellene i de forskellige browsere. Det viste at være overraskende nemt at bruge. Der tager kun 4 korte linjer JavaScript-kode at sende formular-indholdet til serveren og opdatere siden med svaret. Og på serveren er der bare én ny ekstra php-fil på 6 linjer til at tage sig af det. Den er så kort fordi den udelukkende består af kald til de samme funktioner som også bruges ved den gamle metode.

Når jeg nu har gang i JavaScript, vil det muligt også at lave andre “fancy” ting som for eksempel input-validering i browseren med pop op-vinduer eller lignende hvis man skriver forkerte ting i formularerne. Jeg har ingen aktuelle planer om det, men det kommer måske senere. Hvis nogen har gode idéer til funktionalitet, hører jeg gerne om det. Skriv for eksempel en kommentar til dette indlæg.

En ting som vil være muligt at udføre, men som jeg ikke regner med at lave, er at udføre selve beregningerne i browseren uden serverkontakt. Det vil jeg ikke implementere fordi det vil være besværligt at vedligeholde 2 sæt parallelle programmer i henholdsvis PHP til serveren og JavaScript til browseren som skal have præcis samme funktion.

Hvad koster Elo-rating?

Udgivet den af
Svar

FIDE opkræver en afgift fra de nationale skakforbund for Elo-rating på:

  • Pr. aktiv Elo-ratet medlem pr. år: 1 euro (7,44 kr.), dog maksimalt 1.500 euro (11.165 kr.)
  • Pr. gruppe i en alle mod alle-turnering: Mindst 50 euro (372 kr.), højere hvis ratinggennemsnittet er over 2300
  • Pr. spiller i en svejtser- eller holdturnering: 1 euro (7,44 kr.)

Det har betydet en stigende udgift for Dansk Skak Union fordi antallet af Elo-ratede spillere og turneringer er steget voldsomt de seneste år.

For at modvirke dette besluttede Dansk Skak Unions delegeretmøde i 2008 efter forslag fra Hovedbestyrelsen at indføre en særlig ratingafgift for danske arrangører af Elo-ratede turneringer på 225 kr. pr. Elo-ratet alle mod alle-gruppe.

Ideen med beslutningen var at gøre omkostningerne ved Elo-rating tydelige for den enkelte turneringsarrangør, og i sidste ende den enkelte spiller, så man ville overveje om det var værd at Elo-rate en turnering/gruppe i de konkrete tilfælde. Forslaget blev vedtaget med 685 stemmer for, 285 stemmer imod og 72 blanke stemmer.

Men I 2010 havde Hovedbestyrelsen skifter mening og foreslog delegeretmødet at afskaffe afgiften på 225 kr. pr. Elo-ratet alle mod alle-gruppe, og i stedet hæve den generelle ratingafgift for dansk ratede turneringer fra 20 kr. pr. deltager til 30 kr. pr. deltager. Det skulle så fremover ikke koste ekstra hvis turneringer foruden dansk rating også skulle Elo-rates. Som noget nyt skulle ratingafgiften endvidere også opkræves for udenlandske spillere, og ikke kun som før af danske spillere. Dette forslag blev vedtaget ved håndsoprækning.

Elo-afgiften fra 2008 til 2010 bevirkede en opbremsning i antallet af Elo-ratede turneringer i Danmark, men efter afskaffelsen i 2010 er antallet steget nærmest eksplosivt, som det fremgår af tabellen herunder:

Antal Elo-ratede turneringer i Danmark efter turneringstype og det år de er ratet for (men ikke nødvendigvis spillet i). Kilde: FIDE’s hjemmeside
Turneringstype 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Alle mod alle 79 80 92 63 71 139
Dobbeltrundig 0 1 1 0 0
Hold 2 6 6 6 6
Match 0 1 0 1 0
Svejtser mv. 42 39 67 84 76 120
I alt 121 121 167 148 154 265

Det koster DSU mere end det dobbelte i afgift til FIDE end hvad man får ind i ratingafgift for en 6-mandsgruppe i en alle mod alle-turnering, og med det stærkt stigende antal Elo-ratede turneringer, kan man tvivle på om DSU’s budgetterede udgifter til Elo-rating holder.

DSU’s indtægter fra ratingafgifter, og betaling til FIDE for Elo-rating. Kilde: DSU’s Regnskab 2011 og budget 2012 (pdf-dokument)
Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Budget 2011 Budget 2012
Indtægter
Ratingafgift 137.012 103.697 163.740 200.000 200.000
Elo-afgift 3.150 24.575 24.075 0 0
Udgifter
Rating- og titelafgifter til FIDE 53.111 52.156 59.209 61.000 61.000

Hvad er et kandidatresultat?

Udgivet den af
Svar

Er kandidatresultat er et resultat i en skakturnering som giver en skakspiller ret til at stille op i den næstøverste klasse, kandidatklassen, ved de næste danmarksmesterskaber i skak. Et kandidatresultat skal være opnået i perioden fra tilmeldingsfristens udløb ved det foregående års skak-DM til tilmeldingsfristens udløb ved det aktuelle DM for at kunne bruges.

Kandidatklassen spilles som en svejtserturnering med 7 runder. Der er ikke i reglementet for DM fastsat nogen øvre grænse for deltagerantallet i kandidatklassen, men hvis der tilmelder sig mange spillere med et kandidatresultat, kan nogle af dem risikere at blive henvist til andre grupper end kandidatklassen på grund af pladsmangel. Det synes dog ikke at være et problem for tiden.

Et kandidatresultat giver også i enkelte tilfælde mulighed for at stille op i den øverste klasse, landsholdsklassen. Der er 10 deltagere i landsholdsklassen som udtages blandt de spillere som er tilmeldt til DM, i nævnte rækkefølge:

  1. Vinderen af forrige års landsholdsklasse
  2. Vinderen af forrige års kandidatklasse
  3. Spillere med et ratingtal på mindst 2500
  4. De højestratede spillere med et kandidatresultat

Ved DM i 2011 i Odense deltog i landsholdsklassen vinderne af forrige års landsholds- og kandidatklasser, én øvrig spiller med mindst 2500 i rating, samt 7 spillere som var kvalificeret på grund af et kandidatresultat. Den lavestratede i disse havde 2404 i rating.

Krav til opnåelse af kandidatresultat

Et kandidatresultat kan opnås i danske ratede turneringer og udenlandske Elo-ratede turneringer med mindst 5 runder. Både enkeltmandsturneringer og holdturneringer kan give kandidatresultater.

Dansk Skak Unions Ratingkomité har mulighed for også at godkende både uratede danske turneringer og ikke-elo-ratede udenlandske turneringer som kvalificerende til kandidatresultater, men efter hvad jeg har fået oplyst fra Ratingkomitéen er det ikke noget som sker i praksis. Reglerne på dette punkt er fra en tid hvor rating var mindre udbredt end i dag, og specielt Elo-rating havde tidligere en meget højere bundgrænse end nu.

Man beregner om en spiller har opnået et kandidatresultat ved at tage gennemsnittet af spillerens eget ratingtal og ratingtallene for de modstandere som spilleren har spillet imod i turneringen, og så undersøge om det scorekrav som man finder i en tabel i DM-reglementet, er opnået. Gennemsnittet skal mindst være 1900, og ved gennemsnit i intervallet 1900-2100 er scorekravet 100 %. For 2101-2125 er kravet 81 %, for 2126-2150 er det 78 %, osv. Jo højere gennemsnittet bliver, des lavere bliver scorekravet.

Man kan opnå et kandidatresultat i en holdturnering efter 5 eller flere spillede runder uden at følgende runders resultater kan fjerne det opnåede kandidatresultat. I enkeltmandsturneringer kan man kun få et kandidatresultat baseret på alle resultater i turneringen.

Tidligere var der også noget som blev kaldt et “halvt kandidatresultat”, som man skulle have 2 af for kvalificere sig til deltagelse i kandidatklassen ved DM, men det blev afskaffet i 2004.

Kritik af kandidatresultat-reglerne

Reglerne for kandidatresultater er blevet kritiseret, bl.a. på Dansk Skak Unions debatforum dengang de havde et på deres webside. Kritikken går på:

  • Det er uretfærdigt at egen rating medregnes i gennemsnittet. Det gør det nemmere for en højtratet spiller at opnå et kandidatresultat end for en lavere ratet spiller. Det er let lave eksempler hvor den højere ratede spiller får et kandidatresultet, mens den lavere ratede spiller ikke gør det, selv om de spiller imod de samme modstandere og får samme score.
  • Der er i nogle situationer meget store spring i scorekravet ved meget små ratingændringer. For eksempel skal man i en turnering med 7 runder score 7/7 ved et gennemsnit på 2100, men kun 5½/7 ved et gennemsnit på 2101.
  • Møder man i en runde en lavtratet modstander og vinder, kan det betyde at man mister et allerede opnået kandidatresultat pga. fald i ratinggennemsnittet.
  • Møder man i en runde en højtratet modstander og taber, kan det betyde at man derved opnår et kandidatresultat pga. stigning i ratinggennemsnittet.

Hvad er en kandidatmester (CM)?

Udgivet den af
Svar

Kandidatmester eller Candidate Master (CM) som det hedder på engelsk er en af det internationale skakforbunds FIDE’s skaktitler. Den er lavere rangerende end de øvrige titler, som er stormester (GM), international mester (IM) og FIDE-mester (FM).

Der er ligesom ved de andre andre titler også en særlig variant af titlen med lavere krav til opnåelse som kun gives til kvinder, nemlig kvindelig kandidatmester eller Woman Candidate Master (WCM).

CM og WCM adskiller sig fra de andre titler ved at de ikke tæller med ved opnåelse af normer til GM-, IM-, WGM- eller WIM-titler. For at få en titelnorm i en turnering skal mindst 50 % af ens modstandere være titelholdere, men med højere rangerende titler end CM og WCM. Derfor er der ikke den samme prestige omkring CM- og WCM-titlerne som for de øvrige titler, og turneringsarrangører som vælger at give rabat til titelholdere eller lade dem deltage gratis i deres turneringer, vil ofte undtage CM’ere og WCM’ere og sidestille dem med skakspillere uden en titel.

Hvordan bliver man CM?

Man kvalificerer sig til CM-titlen ved opnå en Elo-rating på mindst 2200 (2000 for en WCM-titel). Ratingen behøver ikke at være på en officiel ratingliste, men må gerne være opnået mellem 2 lister, og siden tabt igen.

Derudover er der mulighed for at få titlen ved at score bestemte resultater i enkelte store turnerninger, såsom Skak-olympiaden, verdensmesterskaber og verdensdels-mesterskaber af forskellige typer m.fl. Scorekravene og turneringstyperne kan ses på FIDE’s hjemmeside.

Man får ikke automatisk en CM- eller WCM-titel ved at kvalificere sig til den. Man skal ansøge om den hos FIDE, og det koster et gebyr på 50 Euro (svarende til 372 kr.), som medlemmer af Dansk Skak Union selv skal betale.

Der er kun en lille interesse for at få titlen blandt de kvalificerede danskere. På FIDE’s ratingliste for 1. november 2011 er der kun 2 danske CM’ere, men 103 (hvis jeg ellers talte rigtigt) danske spillere uden titel med rating fra 2200 til og med 2299 som altså kunne have købt CM-titlen. Spillere med 2300+ i rating kan i stedet købe FM-titlen, så dem talte jeg ikke med. Der er ingen danske WCM’ere, men 4 danske kvinder uden en titel med rating fra 2000 til 2100 som kunne have købt titlen.

Skal ikke forveksles med USCF Candidate Master

Bemærk at det amerikanske skakforbund (USCF) har også en titel med navnet Candidate Master. Den har ingen forbindelse med FIDE’s titel, og de to titler bør ikke forveksles.

Hvad kommer ordet Elo af?

Udgivet den af
Svar

Elo-rating er opkaldt efter systemets opfinder, Arpad Elo (1903 – 1992). Elo var en amerikansk skakspiller af ungarsk oprindelse. Han udviklede Elo-systemet som blev indført af det amerikanske skakforbund (USCF) i 1960 som afløser for et tidligere ratingsystem, Harkness-rating.

I 1970 begyndte FIDE, det internationale skakforbund, også at bruge Elo-rating. Sidenhen har mange nationale skakforbund, heriblandt Dansk Skak Union, også indført varianter af Elo-systemet, men i dansk sprogbrug bruges betegnelsen Elo-rating nu udelukkende som en reference til FIDE’s rating, selvom dansk rating og mange andre nationale ratinger egentlig også er Elo-ratinger. Et mere præcist navn for FIDE’s rating ville derfor have været FIDE-rating.

Elo-systemet er dog ikke det eneste ratingsystem som bruges i dag. Nogle skakorganisationer bruger ratingsystemer som bygger på helt andre matematiske modeller. Der er for øvrigt også nogle få uforklarlige forskelle mellem Elo-rating og dansk rating.

Hvordan får man et Elo-tal?

Udgivet den af
Svar

Man kan få et Elo-tal efter have spillet et antal partier i Elo-ratede turneringer. I Elo-ratede svejtser- og holdturneringer tæller kun partier imod Elo-ratede spillere med. Alle partier i en Elo-ratet alle mod alle-turnering tæller med, bortset fra partier mod uratede spillere som har scoret under 1 point i turneringen. Andre spilleres score mod disse spillere fjernes også – hvilket igen kan føre til udeladelse af flere uratede spillere, hvis deres score dermed også kommer under 1 point.

Hvis et eller flere partier i en alle mod alle-turnering ikke bliver spillet, skal turneringen behandles som en svejtserturnering.

Indtil man har partier nok, siges man uofficielt at have et del-elo-tal, som udregnes som det elo-tal, man ville have hvis man havde haft partier nok til at få et.

Opnåelse af det første del-elo-tal

For at få et del-elo-tal kræves det at man i én turnering spiller mindst 3 partier som kan tælle med til Elo-tallet, og scorer mindst 1 point i disse partier.

I efterfølgende turneringer gælder disse krav ikke længere, men alle partier kan tælle med til et Elo-tal uanset antal og score i turneringen.

Hvis en del-elo på noget tidspunkt kommer under FIDE’s minimumsgrænse for rating som pt. er 1200, bortfalder del-elo’en.

Hvor mange partier skal man mindst have for at få et Elo-tal?

Man skal normalt have 9 partier for at få et Elo-tal, men kun 7 partier er nødvendigt hvis de er spillet i en skakolympiade, et hold-verdensdelsmesterskab eller et hold-verdensmesterskab. Ligeledes behøver blinde, døve eller handicappede skakspillere som er medlemmer af de respektive internationale skakforbund (IBCA, ICSC og IPCA) også kun 7 partier for at få et Elo-tal.

Alle brugbare partier i den turnering hvor man når op på det krævede antal partier, bruges ved udregningen af det første Elo-tal. Startværdien bruges så i de følgende turneringer som et normalt Elo-tal til udregning af nye ratingværdier for spilleren, men indtil ratingen er offentliggjort på en offciel ratingliste (de udgives i øjeblikket hver anden måned pr. 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. december) regnes spilleren som uratet i forhold til de øvrige deltagere i turneringerne.

Beregningen af det nye ratingtal

Når en spiller har opnået partier nok til at få et Elo-tal, beregnes det som om alle partierne var spillet i samme turnering. Hvis den samlede score er 50 % eller derunder, bliver den initielle Elo-rating den opnåede præstationsration. Hvis man sammenlagt har scoret over 50 %, bliver den nye rating beregnet som gennemsnittet af modstandernes rating + 15 ratingpoint for hvert halve point som man har scoret over 50 %.

Kun nye ratingtal som er på eller over minimumsgrænsen på 1200, bruges.

Modstandernes gennemsnitsrating i alle mod alle-grupper

I hold- og svejtserturneringer hvor kun partier mod Elo-ratede modstandere tæller med, bruges modstandernes gennemsnitsrating uden videre. Det er mere kompliceret i alle mod alle-turneringer. Her beregnes og bruges det som kaldes turneringens gennemsnitsrating.

Den beregnes på følgende måde:

  1. Beregn de ratede spilleres gennemsnitsrating (Rar)
  2. Beregn for hver ratet spiller deres procentvise score (p) imod alle deres modstandere, og find de tilsvarende ratingdifferencer (dp). Beregn så gennemsnittet af de fundne ratingdifferencer (dpa).
  3. Turneringens gennemsnitsrating Ra er nu Rar – dpa * n/(n + 1) hvor n er antal modstandere.

Hvad er præstationsrating?

Udgivet den af
Svar

Præstationsrating er et mål for hvor godt man har spillet i en enkelt turnering, som – i modsætning til det almindelige ratingtal – ikke er påvirket af tidligere resultater. Præstationsrating “husker” ikke.

Præstationsratingtallet er i princippet defineret som det ratingtal der medfører at en spillers aktuelt opnåede score er lig med den forventede score. I praksis beregnes det ved at udregne spillerens opnåede score i forhold til antal partier som et procenttal. Dette procenttal omsættes ved et tabelopslag til en ratingdifference som lægges til modstandernes gennemsnitsrating.

Har man for eksempel vundet 3 partier og tabt 2 i en turnering med 5 runder, man har en score på 60 %. Det svarer til en ratingdiffence på 72 ratingpoint, så hvis modstanderne har en gennemsnitsrating på 1500, er ens præstationsrating i turneringen 1572.

Udefineret ved scorer på 0 % og 100 %

Hvis man vinder eller taber alle sine partier, er præstationsratingen udefineret. Det er fordi der ikke er noget bestemt ratingtal som vil give en forventet score på enten 100 % eller 0 %. Spiller man mod en modstander med en rating på 1000, vil ens forventede score være 100 % for alle med en rating på over 1735. Så hvis en spiller vinder et parti mod en anden spiller med en rating på 1000, kunne man med lige god ret kalde spillerens præstationsrating i partiet 1800 som for eksempel 2800, idet man i begge tilfælde har et tal der medfører at spillerens aktuelt opnåede score er lig med den forventede score.

Mens man i det danske reglement ikke har nogen definition på præstationsrating hvis man vinder eller taber alle partier (den danske tabel for omsætning fra score-procent til ratingdifference har ingen indgange for 0 % og 100 %), har FIDE vilkårligt fastsat at det for Elo-ratings vedkommende svarer til ratingdifferencer på 800 og -800 point.

Præstationsrating bruges af FIDE

Præstationsratingstal bruges af FIDE i forbindelse med udregning af titelnormer, samt ved fastlæggelse af nye spilleres første Elo-ratingtal, men dog i begge tilfælde på en måde så denne definition af det udefinérbare er uden betydning: Man kan hverken få en titelnorm eller et Elo-tal med en score på 0 %, og ved en score på 100 % er kravet til modstanderrating altid den afgørende begrænsning i forbindelse med titelnormer, mens præstationsrating slet ikke bruges ved beregning af initielle Elo-tal ved scorer over 50 %.

Skakdommer haves, skakturnering søges

Udgivet den af
Svar

Jeg (dvs. Byrial Jensen som står bag skaktal.dk) er licenseret dansk skakdommer. Det er normalt sjovt at være dommer til en skakturnering, så hvis der er nogen som mangler en dommer til et arrangement, er man velkommen til at kontakte mig for at høre om jeg er interesseret.

Jeg kunne godt tænke mig også at blive international skakdommer, og måske komme ud i verden til store skakturneringer. Til dette skal man have først titlen FIDE Arbiter (FA), og siden International Arbiter (IA). For at blive FA skal man have gennemført et “FIDE Arbiters’ Seminar” samt været dommer i mindst 3 Elo-ratede turneringer. Jeg har gjort begge dele, men desværre tæller mine turneringer ikke, fordi der har været for få deltagere – ikke sammenlagt, men i hver enkelt gruppe. For at en Elo-ratet turnering kan bruges til en FA-norm, skal den nemlig have en gruppestørrelse på mindst 20 spillere for svejtserturneringer eller 10 for alle mod alle-turneringer. Så det kan for eksempel ikke bruges her at jeg var dommer for 100+ spillere ved DM i Silkeborg i 2008 og 2009, fordi det var for 5-runders svejtsergrupper med kun 14-16 spillere i hver.

Så hvis nogen mangler en dommer – eller kan bruge en ekstra dommer – til en Elo-ratet skakturnering med tilstrækkeligt store grupper, vil jeg være meget interesseret. DM i Helsingør 2012 (bortset fra 5-runders svejtsergrupper!) ville have været oplagt, men desværre siger arrangøren (Dansk Skak Union) at der allerede nu er fuldt besat med dommere, og at der ikke kan bruges flere.