For i en turnering at få en norm til en titel som stormester (GM), kvindestormester (WGM), international mester (IM) eller international kvindemester (WIM) skal en lang række krav opfyldes. Nedenfor er de forsøgt opsummeret. Enkelte af punkterne er en anelse simplificeret.
Visse resultater i internationale mesterskaber giver normer eller titler direkte uden om de generelle regler som beskrevet her. Det er ikke behandlet i dette indlæg. De præcise regler findes i Fide’s håndbog under International Title Regulations.
Titelpræstation
Den vel nok vigtigste ting som skal være opfyldt for at en titelnorm, er den såkaldte titelpræstation. Man laver en titelpræstation ved at opnå en bestemt minimums ratingpræstation mod modstandere med en bestemt minimums gennemsnitsrating.
Kravene til titelpræstationer er:
| Norm | Ratingpræstation | Modstandernes gennemsnitsrating |
|---|---|---|
| GM | ≥ 2600 | ≥ 2380 |
| IM | ≥ 2450 | ≥ 2230 |
| WGM | ≥ 2400 | ≥ 2180 |
| WIM | ≥ 2250 | ≥ 2030 |
Man skal endvidere have en score på mindst 35 %.
Krav til turneringen
- Der skal spilles efter FIDE’s regler for skak.
- Turneringssystemet skal være fair. Systemet må ikke ændres undervejs, og spillerne skal behandles lige. Systemet skal være offentliggjort når turneringen registreres.
- Turneringen skal registreres hos Fide mindst 30 dage før start, og være beskrevet i FIDE’s kalender.
- Der må være maksimalt 2 runder og 12 timers spil pr. dag.
- Betænkningstiden skal være en af de følgende 6 muligheder:
- 90 minutter med 30 sekunders tillæg pr. træk
- 90 minutter til 40 træk + 30 minutter til resten af partiet med 30 sekunders tillæg pr. træk fra første træk
- 100 minutter til 40 træk + 50 minutter til de næste 20 træk + 15 minutter til resten af partiet med 30 sekunders tillæg pr. træk fra første træk
- 2 timer til 40 træk + 30 minutter til resten af partiet
- 2 timer til 40 træk + 60 minutter til resten af partiet
- 2 timer til 40 træk + 1 time til de næste 20 træk + 30 min til resten af partiet
- Turneringen må højst vare 90 dage. Nationale holdskakturneringer er undtaget. I så fald skal det offentliggøres på forhånd om man vil bruge ratingtallene fra turneringsstarten gennem hele turneringen eller de
aktuelle tal for hver runde. - Turneringen skal dømmes af en International Arbiter (IA) hvis muligt, og ellers en FIDE Arbiter (FA).
- Alle partier fra turneringer som kan give GM-normer, skal være offentligt tilgængelige. Det anbefales at de om muligt vises live på internettet.
Krav til partierne
- Der skal spilles mindst 9 partier. Undtagelser:
- Kun 7 partier er nødvendige for verdensdelsholdmesterskaber og verdensholdmesterskaber med 7-9 runder.
- Kun 8 partier er nødvendige for World Cup og kvindeverdensmesterskaber. De 8 partier vil tælle som en 9-partis norm.
- Hvis en spiller overgår normkravene med et eller flere hele point, anses turneringslængden forlænget med det antal point når man opgør antal partier.
- Følgende partier kan ikke tælle med i en norm:
- Partier mod computere
- Partier mod modstandere som ikke tilhører et FIDE-forbund.
- Partier som er afgjort uden kamp. Hvis partiet imidlertid først er startet, kan det tælle med. Hvis partiet i sidste runde af en turnering er nødvendigt for at opnå det nødvendige antal partier, men spilleren kan tåle at tabe, kan man få en norm selv hvis modstanderen ikke stiller op.
- Partier mod uratede spillere som scorer 0 point mod ratede modstandere i alle mod alle-turneringer.
- En spiller må se bort fra vundne partier, hvis alle krav til antal partier og modstandere stadig er opfyldte.
- En spiller som har opnået en titelpræstation før sidste runde, må se bort fra efterfølgende runder hvis alle krav til antal partier og modstandere allerede er opfyldte, og hvis de også ville være det uden at se bort fra runderne.
Krav til modstanderne
- Man skal møde modstandere fra mindst 2 forbund ud over sit eget.
- Højst 3/5 af modstanderne må komme fra ens egen forbund.
- Højst 2/3 af modstanderne må komme fra et bestemt forbund.
- Undtagelser fra punkterne 13-15:
- Finalen ved nationale mesterskaber og nationale kvindemesterskaber
- Nationale holdmesterskaber
- Zoneturneringer
- Svejtserturneringer med mindst 20 ratede spillere fra mindst 3 forbund ud over værtsforbundet, og heraf skal mindst 10 have GM-, IM-, WGM- eller WIM-titler.
Man skal have mindst én norm hvor undtagelserne ikke er anvendt.
- Mindst 50 % af modstanderne skal være titelholdere. CM og WCM medregnes ikke.
- For at få en GM-norm, skal mindst 1/3 og mindst 3 af modstanderne være GM’ere.
- For at få en IM-norm, skal mindst 1/3 og mindst 3 af modstanderne være IM’ere. En GM’er tæller som 1,5 IM’er.
- For at få en WGM-norm, skal mindst 1/3 og mindst 3 af modstanderne være WGM’ere. En GM’er tæller som 1,5 WGM’er; en IM’er eller FM’er tæller som 1 WGM.
- For at få en WIM-norm, skal mindst 1/3 og mindst 3 af modstanderne være WIM’ere. En GM’er tæller som 2 WIM’er; en WGM’er, IM’er eller FM’er tæller som 1,5 WIM.
- En dobbeltrundig alle mod alle-turnering skal have mindst 6 spillere. En modstanders titel tæller kun med én gang.
- Det højst tilladte antal uratede modstandere er 20 % af (antal modstandere + 1).
- Én uratet modstander eller den laveste ratede modstander kan i ratingberegningerne få sin rating forhøjet til:
GM-norm IM-norm WGM-norm WIM-norm 2200 2050 2000 1850 Evt. øvrige uratede spillere beregnes som om deres rating er på Elo-bundgrænsen (pt. 1200). Dog beregnes uratede titelholderes rating som:
GM IM WGM FM WIM WFM 2300 2200 2100 2100 2000 1900